Forside       Trondsvej 8       Kappelborgvej 34       Udlejning       Booking       Priser       Vi anbefaler       Find vej  
Booking  
Praktisk  
Lejebetingelser  
 

Lejebetingelser

 

Nøgleudlevering:

Udlevering af nøgle til huset aftales inden ankomst med vicevært Johan Fynbo tlf. +45 21 77 33 12.

Nøglerne afleveres til vicevært ved check out.

 

Check in:
Huset kan tidligst benyttes fra kl. 14 på ankomstdagen.

 

Check out:
Huset skal være fraflyttet senest kl. 11 på afrejsedagen.

 

Inventar:

Lejer er ansvarlig for alle evt. skader forvoldt på hus og inventar i lejeperioden.

Al inventar skal stå på samme måde som da lejer overtog huset – dvs. har man flyttet om på borde el. lign. skal disse stilles tilbage.

 

Rengøring:
Lejemålet overtages rengjort og skal derfor afleveres i samme stand. Vi er dog behjælpelige med at formidle rengøring ved afrejse.

Rengøring kan bestilles ved booking. Pris fra kr. 500 -700 DKK

Se nærmere vedr. rengøring under ”lejers ansvar”

 

Linnedleje:
Det er muligt at leje linned hos os for kr. 50 pr. sæt.

 

Cykelleje:
Cykler kan lejes hos os for kr. 60 pr. døgn/kr. 300 pr. uge.

 

Bestilling
Bestilling sker enten via hjemmesiden eller pr, telefon. Ved indbetaling af rate 1 - er dette samtidig en bekræftelse på bestillingen.

Lejeaftalen bekræfter lejeaftale indgået mellem lejer og SKAGENSFERIE. Ved modtagelse af lejeaftale accepterer lejer også SKAGENSFERIEs lejebetingelser.

 

Betaling
Lejen indbetales i 2 rater.

 

Følgende betalingsbetingelser er gældende:

 

1. rate: 50% af totallejen skal indbetales ved modtagelse af lejeaftale.

2. rate: Restbeløbet skal indbetales senest 4 uger inden ankomstdato.

Hvis bestillingen indgår senere end 8 uger før ankomstdato, forfalder hele beløbet straks.

 

Først når lejer har indbetalt 1. rate af lejebeløbet bekræfter dette endeligt aftaleforhold.

 

Såfremt lejer ikke indbetaler rettidigt jf. ovennævnte betingelser forbeholder SKAGENSFERIE sig ret til uden varsel at annullere reservationen.

 

 

Opsigelse af aftale

Lejer kan, før lejemålets begyndelse, opsige denne aftale. Af bevismæssige grunde anbefaler vi, at opsigelsen fremsendes til SKAGENSFERIE pr. brev. Opsigelsen er først gældende fra den dag, SKAGENSFERIE har den i hænde. I så tilfælde er SKAGENSFERIE berettiget til at kræve en rimelig erstatning, idet følgende krav uden yderligere bevis vil blive rejst:

 

  • indtil 70 dage før ankomst: 10% af det samlede lejebeløb, minimum DKK 500,-.
  • 69 til 40 dage før ankomst: 25% af det samlede lejebeløb, minimum DKK 500,-.
  • 39 til 14 dage før ankomst: 80% af det samlede lejebeløb, minimum DKK 500,-.
  • fra 13 dage før ankomst: 90% af det samlede lejebeløb, minimum DKK 500,-.

 

Lejemålets pris

Prisen for leje af huset inkluderer de ydelser, som er nævnt ved prislisten. Priser angivet i prislisten svarer til den valgte periodes ankomst pr. uge pr. lejemål. Ekstraomkostninger på feriestedet kan f.eks. være rengøring ved afrejse, køb af linnedpakke, leje af cykler m.v.

Skagensferie forbeholder sig ret til at ændre i priserne.

 

Ændringer
Skulle udlejer blive nødsaget til at foretage ændringer af lejeaftalen inden lejers ankomst, vil lejer blive informeret, så snart eventuelle ændringer er kendt. Er ændringerne væsentlige, så som ændring af dato eller sted, er lejer berettiget til at ophæve aftalen.

Skagensferie vil, hvis det er muligt, tilbyde alternativ og ellers forbeholde sig ret til at ophæve aftalen mod at refundere den indbetalte leje ubeskåret.

 

Lejer har ikke ret til forholdsmæssigt afslag, erstatning eller godtgørelse, hvis de konstaterede mangler før afrejse skyldes lejers egne forhold, force majeure eller force majeure lignende forhold.

 

Udlejers ansvar
Skagensferie er ansvarlig for at lejemålet gennemføres som aftalt. Konstaterer lejer mangler i eller ved huset skal vicevært kontaktes hurtigst muligt, således at afhjælpning kan finde sted.

 

Skagensferie kan ikke gøres ansvarlig, såfremt manglerne eller andet skyldes lejers egne forhold, force majeure eller force majeure lignende forhold.

 

Skagensferie påtager sig intet ansvar for ændringer af forhold, der ikke vedrører selve lejemålet, f.eks. ændring af bademuligheder, nedlæggelse af trafikruter, butikker, vej- og byggearbejder, miljøskader m.v., ligesom Skagensferie ikke er ansvarlig for en forringelse af ferieopholdet p.g.a. klimatiske forhold samt lokale bestemmelser og forordninger, f. eks. badeforbud, knaphed på vand m.v.

 

Lejers ansvar
Lejer forpligter sig til at rette sig efter de ordensbestemmelser, der gælder for lejemålet. Overtrædelse heraf kan i grove tilfælde medføre bortvisning uden tilbagebetaling af indbetalt leje.

Der må ikke uden Skagensferies skriftlige tilladelse bo flere personer i lejemålet end aftalt ved aftalens indgåelse.

 

Opstilling af telte og campingvogne til ekstra overnattende må ikke finde sted på det lejede areal.

Lejer er forpligtiget til at orientere Skagensferie eller dennes repræsentant om evt. fejl eller mangler ved inventar, møbler og udstyr eller installationer i lejemålet, straks dette konstateres. Dette gælder også, såfremt lejemålet ved lejers ankomst ikke findes tilfredsstillende rengjort. Lejer er ansvarlig for boligens inventar, møbler og udstyr i hele lejeperioden.

Eventuelle skader på inventar og møbler samt manglende løsøre skal erstattes direkte til vicevært / skagensferie eller dennes repræsentant inden afrejse.

 

Lejer skal sørge for rengøring under og ved lejeperiodens ophør medmindre andet er aftalt med Skagensferie. Endvidere skal lejer sortere affaldet efter gældende regler. Se skriv omkring sortering af affald og rengøring som findes i huset.

 

Selv om der er aftalt og betalt for rengøring ved afrejse har lejer pligt til at rydde op i boligen inden afrejse – og efterlade inventar som det stod da de overtog boligen. Køleskab og opvaskemaskine skal være tømt – opvask skal være foretaget og affald fjernet. Derudover skal evt. lejet sengetøj og håndklæder samles i en bunke.

Nødvendig rengøring vil kunne foretages for lejers regning såfremt dette ikke er overholdt.

 

Tvister
Enhver tvist, der måtte opstå mellem lejer og Skagensferie i forbindelse med indgået lejeaftale, afgøres i henhold til dansk ret med værneting i Retten i Skagen.

 

Der tages forbehold overfor tryk og tastefejl, samtidigt forbeholder Skagensferie sig retten til at ændre i priser m.m. uden varsel.